Om Uddannelsen
Hotstepper 1 årig hip hop & urban danseuddannelse er en udfordrende, inspirerende og alsidig danseuddannelse med fokus på hip hop og urban dansestilater samt klassisk træning i form af jazz og teknik. Der skal mere til end talent og teknisk kunnen for at få success som danser. Derfor har vi også teori med fokus på 4 områder; hip hop kulturen, karriere management, kropslære og kreative værktøj. Der vil være danseundervisning på internationalt niveau med førende lærere fra Danmark og udlandet.
Målsætning
At eleverne bliver kompetente dansere indenfor hip hop og urban stilarter samt jazz og teknik, så de har en alsidig og bred fundament til videreuddannelse og karriere.
At uddannelsen fungerer som et springbræt, der åbner døre til både undergrunden og den kommercielle scene, og inspirerer og forbereder til en fremtid med dans i ind- og udlandet.
At udvikle, pleje og arbejde med elevernes færdigheder, kreativitet og talent så de realiserer deres potentiale, og får hjælp til at opnå deres personlige mål.
At eleverne får viden, den rigtige indstilling og hjælpemidler til at navigere igennem mulighederne på deres rejse i dansemiljøet.
Forudsætninger
Alder: 16-30 år - I særlige tilfælde kan der søges om dispensation.
Erfaring: Et minimumskrav er at du er vant til at modtage og følge med i danseundervisning - ikke nødvendigvis indenfor de stilarter du vil modtage undervisning i på danseuddannelsen.
Indstilling: Du har ambitioner med din dans, og du er indstillet på at arbejde hårdt og disciplineret. Du er engageret, og har viljen og lysten til at lære.
Coaching, Evaluering og Diplom
Der vil løbende være feedback i form af coaching og evaluering. Skolens ledelse og flere af uddannelsens lærere vil coache eleverne til at realisere deres potentiale. Der vil løbende være vurdering af elevens udvikling og fremskridt igennem praktiske opgaver og indviduelle samtaler. Herudover kan en elev til enhver tid søge råd og vejledning.
Uddannelsen slutter med en eksklusiv opvisning med koreografi og iscenesættelse fra både eleverne og lærerne på uddannelsen. Opvisningen har både til formål at give eleverne en oplevelse, scenerfaring og muligheden for at vise deres og lærernes koreografi værker frem.
Efter fuldendt uddannelse får eleverne diplom samt personlige udtalelser fra skolens ledelse.